Kropsterapi

Hvordan foregår en behandling?

Følelser lagres i kroppen som spændinger og kan gennem hele livet reaktiveres som små hukommelses-myoser. Forbindelsen mellem krop og psyke bliver meget tydelig og håndgribelig, når man modtager kropsterapi. Igennem et liv bliver kroppen påvirket af det, vi tænker og føler, og samtidig påvirkes det, vi tænker og føler af vores kropsfornemmelse, så der foregår således en vekselvirkning mellem krop og sind.

I kropsbehandlingen arbejder vi med det bevidste åndedræt og med opspænding og afspænding af de områder af kroppen, som bærer på gamle traumer. Ved at manipulere disse områder og ved at spænde op i en rum tid for derefter at spænde af kan man forløse traumer. I terapien kan man reagere meget forskelligt både følelsesmæssigt og kropsligt. Nogle vil græde, andre vil ikke, der kan komme gamle minder og billeder frem og erkendelser, og fysiske følelser som varme og kulde er også normale reaktioner. Når vi gennem livet spænder op, gør vi det for at beskytte os selv, fordi der tidligt i vores liv har været grund til det. Det har med andre ord været en måde at håndtere livet på, men det er blevet til en uhensigtsmæssig vane, som blokerer for, at der kan strømme energi igennem vores krop.

Når vi ikke har den fulde energi-gennemstrømning og er låste i vores kroppe, er det vanskeligt at være fuldt til stede i livet og føle vitalitet og glæde, og det er dermed også sværere at træffe de rigtige beslutninger. Over tid vil du opnå et bedre kendskab til din krops særlige måder at spænde op, og jeg vil kunne hjælpe dig med øvelser, som er tilegnet dig, sådan at du også selv kan praktisere derhjemme.

Der vil være tale om et forløb af kortere eller længere varighed alt afhængig af, hvad du kommer med af problematikker.

Generelt

STED:
Jeg har behandling i Helsinge & Gilleleje.

Helsinge – Nørretoftevej 20, 3200 Helsinge
Gilleleje - Hovedgade 19, 3250 Gilleje

PRIS:
60 min kr. 650,-
Første gang ca 90 min: kr 850,-

KONTAKT:
James@Jameshunt.dk eller james@yoga-nord.dk, mobil: 42 53 11 04

AFBUD:
Afbud skal ske senest 16 timer før aftalte tid.

Jeg er medlem af og forsikret gennem foreningen “kranio-sakral og kropsterapeuter”

Du kan læse mere om mig her

Anmeldelser

"

James er en fuldstændig fantastisk kropsbehandler! Jeg startede med at gå hos James, da jeg stod med begge ben dybt begravet i en livskrise, og James hjalp mig! Han lod mig på fineste vis holde hans hånd og læne mig ind i ham, mens jeg stille og roligt genfandt min egen balance. James har en fantastisk empatisk evne! Han er utrolig professionel og i samme ombæring virkelig personlig i hans kontakt. Det hjalp mig til hurtigt at føle tryghed i hans terapeutiske rum. Vi arbejdede både med konkrete fysiske spændinger og fastlåstheder, men også med de følelser der kan være knyttet til dem. Jeg er James evigt taknemmelig for hans støtte og vil anbefale ham til alle der har brug for hjælp til at gøre snuble-sten til stå-sten!

- Laura

"
"

Jeg har de sidste 10 måneder haft stærke smerter i højre balle og ned i låret. Jeg har fået behandling hos forskellige specialister, det vil sige fysioterapeut, kinesisk akupunktur, reumatolog , kiropraktor og fået anvist mange øvelser, som jeg flittigt har udøvet. Det hjalp meget lidt eller slet ikke. Min yogalærer gennem 7 år James Hunt anbefalede mig nogle behandlinger hos ham. Så skete der noget!!! Efter tre gange halvanden times dyb massage fra top til tå fik jeg meget, meget bedre. James lærte mig nogle nogle enkelte øvelser, som jeg gennemførte og gennemfører flere gange hver dag. Efter mit lange smertehelvede er det nærmest mirakuløst, at jeg nu nærmest er smertefri

- Karen Bindslev

"
"

Jeg har haft en virkelig god oplevelse med triggerpunkts-massage hos James, og han har også lært mig hvordan jeg selv kan arbejde med triggerpunkter i kroppen. Det er muligt at behandle egne triggerpunkter, men det kan i høj grad anbefales at få James hjælp til at finde de punkter, der skaber smerter i kroppen, samt at få den dybdegående behandling af disse punkter, som man vanskeligt selv kan klare. Han er en fantastisk dygtig behandler, fordi han forstår at koble forskellige teknikker, samt at bruge samtale til at komme bagom de problematikker der er i kroppen. Det er dybt motiverende at få hans hjælp til at arbejde med sin egen krop.

- Signe Narp

"
"

Da jeg kom til James første gang havde jeg en fastlåst nakke og smerter. Nu kan jeg bevæge nakken uden smerter. James arbejder holistisk og kan få bugt med mange skavanker før de udvikler sig. Varm anbefaling af en kompetent behandler.

- Maria Justiniano

"
"

Kære James, efter behandling hos dig har jeg bare ingen smerter. En fantastisk fornemmelse i min nakke. Jeg føler jeg kan dreje hovedet hele vejen rundt ;-). Tak tak tak.

- Maren Andreasen

"
"

James behandlinger møder min krop lige, hvor den er, hvilket for min krop betyder, at den føler sig mødt og dermed kan slippe spændingerne. Kan varmt anbefales.

- Anette, 57 år

"
"

Jeg kontaktede James da jeg havde begyndende symptomer i krop & sind på stress. James er utrolig intuitiv og har en evne til at finde de områder hvor ens krop virkelig har brug for noget ekstra opmærksomhed via hans kropsbehandling. Samtidig har jeg fået forskellige øvelser som jeg arbejder med hjemme der giver mere ro i sind & krop. Kan kun på det varmeste anbefale James som behandler.

- Karin Hansen

"
"

Jeg oplever i mine behandlinger hos James Hunt, at der er en stor ro og klarhed i hans tilgang til de problematikker som kroppen måtte have. James ER 100 procent tilstede, som en ren videreformidler af de informationer, som han mærker i kroppen. En meget forløsende kropsterapi, hvor du som klient rummes med stor omsorg.

- Janne Damgaard

"